Juridisk
Privatlivspolitik
Sidst opdateret: august 2026
Hvem vi er
Mit Mikrobageri er et directory over håndværksbagerier på adressen mikrobageri.dk. Tjenesten drives som et supplement til platformen mitmikrobageri.dk. Kontakt: [email protected].
Indsamling af personoplysninger
Når du besøger mikrobageri.dk som almindelig besøgende, indsamler vi ingen oplysninger, der kan identificere dig personligt. Vi sætter ingen reklame- eller profileringscookies og sælger ikke data videre. Vi bruger et statistikværktøj og et par tekniske cookies. Dem kan du læse om herunder.
Cookies
Vi bruger to funktionelle cookies: land, der husker hvilket land du ser siden fra, så du møder kortet og sproget for dit land, og NEXT_LOCALE, der husker dit sprogvalg. Er du logget ind som bageri eller admin, sættes desuden en sessionscookie, der holder dig logget ind. Ingen af dem bruges til annoncering eller profilering, og du kan altid slette dem i din browsers indstillinger.
Statistik
For at se hvor mange der besøger siden, bruger vi Umami, et statistikværktøj vi selv hoster på webanalytics.digitaljedi.dk. Umami sætter ingen cookies og gemmer ikke din IP adresse. Vi ser samlede tal for sidevisninger, henvisende sider, land og browsertype, og data forlader ikke vores egen server.
Kortet
Kortet på forsiden henter korttiles fra OpenFreeMap. Din browser kontakter derfor deres servere direkte, og de kan som enhver anden server se din IP adresse. Vi sender ingen oplysninger om dig med.
Bagerier der tilmelder sig
Bagerier der opretter en profil på platformen afgiver frivilligt kontaktoplysninger (navn, email, adresse) med henblik på at blive vist på kortet. Disse oplysninger behandles udelukkende til dette formål og deles ikke med tredjepart.
Sociale medier og Meta
Vi har en tilstedeværelse på sociale medier (Facebook/Instagram via Meta). Når du besøger vores sider der, er Metas egne privatlivsbetingelser gældende. Vi indsamler ikke og behandler ikke personoplysninger om besøgende på de sociale medier.
Dine rettigheder
Du har til enhver tid ret til indsigt i, berigtigelse af og sletning af eventuelle oplysninger vi måtte have om dig. Kontakt os på [email protected].
Kontakt
Spørgsmål til denne privatlivspolitik kan rettes til [email protected].