Skabt for mikrobagerier – sammen med mikrobagerier

MIT MIKROBAGERI

Mit Mikrobageri blev skabt ud fra en helt konkret udfordring.

Da min kone startede sit eget mikrobageri, oplevede vi på nært hold, hvor meget tid der går med alt det omkring bagningen. Bageplaner skulle holdes styr på, bestillinger kom ind fra forskellige kanaler, og det kunne være svært for nye kunder overhovedet at opdage, at bageriet fandtes.

Vi begyndte derfor at undersøge, hvordan vi kunne gøre hverdagen lettere for de små håndværksbagerier, der ofte drives af én eller få passionerede mennesker. Resultatet blev Mikrobageri.dk.

Vores første mål var at lave et fælles kort over mikrobagerier, hvor de kan blive synlige og nemmere at finde for kunder, der ønsker at støtte lokalt bagværk og ægte håndværk. Men vi ønskede også at bygge de digitale værktøjer, som vi selv savnede: bestillinger, bageplaner, statistik og andre funktioner, der kan hjælpe med at spare tid i en travl hverdag.

Bag Mit Mikrobageri står vi – to erfarne systemudviklere med en fælles passion for at bygge løsninger, der gør en reel forskel.

Som udviklere, ser vi ikke Mit Mikrobageri som et færdigt produkt. Tværtimod.

Vi bygger platformen i tæt dialog med de bagerier, der bruger den. Derfor er vi altid åbne for idéer, ønsker og feedback. Hvis noget kan gøres smartere, enklere eller mere brugbart, vil vi meget gerne høre om det. Mange af de funktioner, der findes på platformen i dag, er opstået gennem dialog med bagere, og sådan håber vi, det bliver ved.

Vores ambition er enkel: At gøre det lettere at drive et mikrobageri og samtidig gøre det nemmere for kunder at finde og støtte de mange dygtige håndværksbagere rundt omkring i Danmark.

Tak fordi du er med på rejsen.

Skriv til os

[email protected]
Læs mere på mitmikrobageri.dk →